Simon Juhl Fischer

Simon er en skarp iagttager og vældig skrap til at tegne.

Vi ser mest ryggen af Simon, bøjet over bordet og optaget af arbejdet med sine flotte værker.

Simon er fascineret af et helt særligt univers med insekter, øgler og dyr. Simon lader sig nemt inspirere af forskellige teknikker, og går altid sikkert og målrettet i gang med at tegne eller konstruere med stor grafisk sans og et usædvanligt overblik.

Simon startede på kunstskolen sommeren 2018.

Vigtige udstillinger:

  • Galleri Kaarisilta, Helsinki 2022
  • Outsider Art Fari, Paris 2022
  • Kaarisilta Biennale, Lahti, Finland, 2021
  • Outsider Art Fair, Paris 2019

Hans Jørgen Henriksen

Hans er blind, men det begrænser ikke hans skaberevne. Når Hans arbejder i ler eller når han tegner og maler, besidder han en utrolig tålmodighed og vedholdenhed.

I tegningerne bruger han ofte en skabelon, han selv har modeleret til at tegne omkring. Denne form kan han placere mange steder i billedet og gentage i det uendelige, så en fortættet stemning og mørkhed opstår.

Hans´ værker udstråler en meditativ ro eller indre abstrakt natur.

Hans har gået på skolen siden 2008

Vigtige udstillinger:

  • Art Kaarisilta, Helsinki, 2022
  • Kaarisilta Biennale, Lahti, Finland, 2021
  • Outsider Art Fair Paris 2018
  • “Black & White, Outsider Art Gallery, Amsterdam 2017
  • “Uden Filter”, Hinnerup Kulturhus 2017 + 21
  • COAG, Galleri for Outsiderart. København, – har altid værker af Hans
  • Kunstskolens sommerudstilling 2012 + 13 +14 + 15 + 16 + 17
  • Janusbygningen, Tistrup 2011
  • SAK, Svendborg 2011
  • ”Verden er i farver”. Cens. Ovartaci Museet, Risskov 2010
  • Specialvejledningen Langballe, Horsens 2010
  • Via University College, Gedved 2009
  • Sønderbro Kirke, sep 2009

Michael Rasmussen

Michael Rasmussens udgangspunkt er en dyb og gammel fascination af konstruktioner og arkitektur, som han beskriver på alle tænkelige måder og udformer til abstrakte rumlige objekter, tryk og tegninger.

Michael arbejder ofte med skrot og ståltråd, som han med stor originalitet og tålmodighed bevikler med uldgarn. Når han udtrykker sig todimensionelt, arbejder han i enkle, stærke flader.

Michael har været elev på kunstskolen siden dens start i 2007.

Vigtige udstillinger:

  • Kaarisilta Bienale, Finland 2023
  • Galleri Kaarisilta, Helsinki 2022
  • Kaarisilta Bienale, Finland 2021
  • Uden Filter, Uhresalen, Hinnerup 2021
  • Voipaala Art Center, Finland 2020
  • Årets kunstner 2020, Kettuki, Finland. Pris 1.000 Euro
  • Nordic Art Craft, vandreudstilling, Filosofgangen Odense, 2019
  • Outsider Art Fair Paris, 2018
  • Horsens Kommune, Socialforvaltningen 2017
  • “Uden Filter”, Hinnerup Kulturhus 2017
  • Galleri Art Cru, Berlin, 2016
  • Kunstcentret Silkeborg Bad, 2016, censureret
  • GAIA Art museum for outsiderart, 2016
  • Uden Hæmninger, Rundetårn 2011
  • Kunst og forår 2010, Sønderbro Kirke, Horsens 2010
  • Sønderbro Kirke, Horsens 2009
  • Via University College, Gedved 2009
  • Arkitektfirmaet Birch og Svenningsen, Horsens 2008

Helle Poulsen

Som kunstner er Helle Poulsen først og fremmest historiefortæller.

Helle er et stille, nærværende og mildt væsen, som registrerer alt, hvad hun ser og oplever. Hun lever livet langsomt og har en smittende ro over sig, som sænker sig over alle i hendes selskab.
Helle fylder langsomt men støt skitsebog efter skitsebog – og hen ad vejen bliver historierne til billeder i et univers af fugle, hunde, biller, blomster mennesker og huse.

Helle arbejder passioneret og omhyggeligt i alle slags materialer.

Helle har været elev på skolen siden starten i 2005

Vigtige udstillinger:

  • Kaarisilta Biennale 2023, Lathi, Finland
  • Galleri Kaarisilta, Helsinki 2022
  • Kaarisilta Biennale 2021, Lathi, Finland
  • Cafe Cozy, Hedensted 2019
  • Sommerudstilling Bytorv Horsens, 2018
  • Black & White, Outsider Art Gallery, Amsterdam 2017
  • VIA, Århus, 2013
  • Uden Hæmninger, Rundetårn 2011
  • Janusbygningen, Tistrup 2011
  • S.A.K. Svendeborg 2011
  • Sønderbro Kirke, Horsens 2009
  • Via University College, Gedved 2009
  • Produktionsskolen, Horsens 2008
  • Sundhuset, Horsens 2006

Troels Krøyer

Troels er en mester ud i tålmodig ornamentik og præsterer et imponerende og uopslideligt nærvær ned i de mindste og fineste detaljer.

Han sidder utrætteligt fordybet over sine snørklede former og mønstre, som starter et vilkårligt sted og breder sig langsomt ud over papiret med stor variation. Ideer til former, farver og systemer opstår spontant undervejs.

Realistiske gengivelser er Troels også skrap til. Disse studier bliver også omgivet eller indrammet af myldrende ornamentik.

Troels har været elev på Kunstskolen Snurretoppen siden 2008.

Vigtige udstillinger:

  • Galleri Kaarisilta, Helsinki 2022
  • Afkørsel 58, Danmark 2020
  • Outsider Art Fair Paris, 2018
  • FOF – Horsens, 2016-17
  • Det Gamle Rådhus, Horsens 2013-14-15
  • Løsning Missionshus 2014
  • VIA, Århus 2013
  • Horshøj, Horsens 2012
  • ASV, Horsens 2011
  • Uden Hæmninger, Rundetårn 2011
  • Specialvejledningen Langballe, Horsens 2010