Simon er en skarp iagttager og vældig skrap til at tegne.
Vi ser mest ryggen af Simon, bøjet over bordet og optaget af arbejdet med sine flotte værker.
Simon er fascineret af et helt særligt univers med insekter, øgler og fantasypersoner. Simon lader sig nemt inspirere af forskellige teknikker, og går altid målrettet i gang med at tegne eller konstruere.
Som kunstner er Helle Poulsen først og fremmest historiefortæller.
Helle registrerer alt hvad hun ser og oplever. Fylder skitsebog efter skitsebog og hen ad vejen bliver historierne til billeder i et univers af fugle, hunde, biller, blomster mennesker og huse.
Helle arbejder passioneret og omhyggeligt i alle slags materialer.
Helle har gået på skolen siden starten i 2005
Vigtige udstillinger:
Kaarisilta Biennale 2023, Lathi, Finland
Galleri Kaarisilta, Helsinki 2022
Kaarisilta Biennale 2021, Lathi, Finland
Cafe Cozy, Hedensted 2019
Sommerudstilling Bytorv Horsens, 2018
Black & White, Outsider Art Gallery, Amsterdam 2017
Hans er blind, men det begrænser ikke hans skaberevne. Når Hans arbejder i ler eller når han tegner og maler, besidder han en utrolig tålmodighed og vedholdenhed.
I tegningerne bruger han ofte en skabelon, han selv har modeleret til at tegne omkring. Denne form kan han placere mange steder i billedet og gentage i det uendelige, så en fortættet stemning og mørkhed opstår.
Hans´ værker udstråler en meditativ ro eller indre abstrakt natur.
Hans har gået på skolen siden 2008
Vigtige udstillinger:
Art Kaarisilta, Helsinki, 2022
Kaarisilta Biennale, Lahti, Finland, 2021
Outsider Art Fair Paris 2018
“Black & White, Outsider Art Gallery, Amsterdam 2017
“Uden Filter”, Hinnerup Kulturhus 2017 + 21
COAG, Galleri for Outsiderart. København, – har altid værker af Hans
Dyr og mennesker gengives på en sjov og personlig måde, som er abstrakt men alligevel genkendelig. Jane går bare i gang, fylder billedfladen ud. Hun fortsætter i mange lag med tape og maling og hvad der ellers er inden for rækkevidde.
Skulpturer opstår af mange forskellige objekter (legetøj, små flasker, pinde, gamle slik beholdere mm.) som Jane limer sammen og derefter bemaler.
Jane fordyber sig i sit billedarbejde i lange perioder af gangen med god musik i øregangene; hun er i sin egen verden.
Jane har gået på skolen siden sommeren 2015.
Udstillinger:
Galleri Art Kaarisilta, Helsinki, 2022
Uden filter, Uhresalen, Hinnerup 2021
Kunstskolens sommerudstilling 2016,17 og 18 Sund By Butikken, Horsens 2017